Civilization (serie)

Civilization
GenrerTurbaseret strategispil
UdviklereMicroProse
Activision
Firaxis Games (nuværende)
UdgivereMicroProse
Activision
Infogrames Entertainment, SA
2K Games (nuværende)
SkabereSid Meier
PlatformeHovedserien:
Microsoft Windows, Linux, OS X
Spin-offs:
Xbox 360, PlayStation 3, Wii, iOS, Android, Nintendo DS, Windows Phone, Facebook Platform, PlayStation Vita
Første udgivelseCivilization
1991
Seneste udgivelseCivilization VI
21. oktober 2016

Civilization-serien er et turbaseret strategispil lavet af Sid Meier, som går ud på at opbygge et stort imperium fra bunden. Spillet starter i forhistorisk tid og begynder 4.000 årtusinde f.v.t., hvor spilleren tager styringen og skal forsøge at udvide og udvikle deres imperium igennem tidsaldrene indtil nutiden og nær fremtid. Spilleren er i konkurrence med andre civilisationer mellem en til syv i det første spil og helt op til 31 i den nyeste udgave. Spillet kan vindes enten ved at udrydde de andre konkurerende civilisationer eller ved at vinde rumkapløbet, sidst i spillet og derved blive den første civilisation, som ankommer sikkert til den nærmeste stjerne Alfa Centauri. I de efterfølgende spil er der tilføjet en del andre metoder at vinde på, f.eks. en kultursejr ved at udbrede din civilisation ved at bygge biblioteker, templer, og erobre land, og en diplomatisk sejr, hvor man bliver valgt til generalsekretær for FN. Det originale Civilization, der generelt er anerkendt som en pioner inde for sin genre, er et singleplayerspil, men har senere set en multiplayerdel, CivNet, og både Civilization II, III, IV, V og VI understøtter multiplayer. Civilization III og IV, med udvidelsespakkerne Play the Word/Conquests, tilbyder også forskellige multiplayerspilletyper. I III og IV-udgaverne er visse funktioner delt mellem to enheder: nybyggere, der kun kan bygge nye byer, og arbejdere, der kan bygge, anlægge og udvikle områderne omkring og mellem byerne (f.eks. bygge veje, jernbaner, miner, landbrug etc.).


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search